3- 5 konsulenter til Robotic Process Automation

Carve Consulting har succes og mærker stor efterspørgsel på området for Robotic Process Automation (RPA). Vi arbejder med de førende leverandører i markedet, og opgaverne står i kø, så lige nu søger vi 3 – 5 konsulenter med fokus på den tekniske implementering af RPA. Vi er både interesserede i nyuddannede og mere erfarne profiler.

Dine kvalifikationer

Du har en relevant teknisk uddannelse, eksempelvis datalog, cand. IT, IT-ingeniør eller lignende samt
• Solid erfaring med .net og SQL
• Gerne kendskab til eller konkret erfaring med RPA
• Arbejder agilt og i tæt samarbejde
• Har interesse for metoder som Extreme Programming, Test-driven Development og Scrum
Du har lyst til at være del af et 3 år ungt konsulenthus med store ambitioner, en uformel omgangstone og forventninger om, at du bidrager både fagligt og socialt.

Vi tilbyder

• Et job i et miljø med store armbevægelser, højt til loftet men kort afstand mellem kollegaerne
• En forventning om, at du kan og vil være med til at drive projekter og skabe ny viden hos vores kunder og i Carve
• En pipeline af spændende opgaver, der sikrer dig en flyvende start

Om Carve

Vi lever i en tid præget af teknologisk acceleration. I et hidtil uset tempo bliver der vendt op og ned på, hvordan offentlige og private organisationer kommunikerer, samarbejder, leverer service og skaber værdi for deres kunder.
Carve hjælper med at transformere og optimere organisationer og systemer, så samspillet mellem mennesker, processer og teknologi bliver styrket. Og vi går helt tæt på vores kunders virkelighed for at forstå, hvad der er på spil
Vores teams kombinerer altid forretningsviden, proces- og IT-kompetencer.

Næste skridt

Hvis du er blevet nysgerrig og vil vide mere, er du velkommen til at kontakte til Mikael Hegaard på 2526 0900, mhe@carve.dk eller Henning von Hauen 25260909, hvh@carve.dk
Du kan også gå direkte til biddet og sende din ansøgning og dit CV til info@carve.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig.